Oprindelig kilde: http://members.xoom.com/ctfd/DC2.htm
Materialet på denne side er hentet fra folderen "Ny information om Johs. Aagaard og Dialogcentret" - udgivet af Foreningen til Sikring af Religiøs Frihed. Materialet er gengivet uden tilladelse.
Om Johannes Aagaard
| Johannes Aagaard arbejder som daglig leder for Dialogcenteret i Århus. Dialogcentret er en privat organisation, der beskæftiger sig med såkaldt nyreligiøse bevægelser. På grund af Aagaards embede ved det teologiske fakultet ved Århus Universitet tilskrives centret ofte en myndighed, hvis berettigelse er stærkt diskutabel. På trods af de mange forhold, der har bragt Aagaard og Dialogcenteret i rampelyset, er det lykkes ham at opnå støtte fra flere offentlige instanser, herunder Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Tipsmidlerne samt Superchancen, hvilket man til stadighed må undre sig over. |  |
| I sidste nummer om Dialogcenteret og Johannes Aagaard påviste vi en interessant psykologisk mekanisme hos Johannes Aagaard - nemlig den, at han selv til punkt og prikke er eller gør nøjagtigt de ting, som han beskylder de nyreligiøse bevægelser for. Vi gav det en overskrift og kaldte det ”Tyv tror hver mand stjæler”. | I dette nummer vil vi bl.a. se nærmere på Aagaards forbindelse til organisationen CAN og den slægtede organisation AFF. Vi afdækker hvorledes CAN er svært belastet af kriminelle ledere, og vi ser nærmere på Aagaards økonomiske forhold. |
Hårde Fængselsstraffe CAN (Cult Awereness Network) er det amerikanske modstykke til Dialogcenteret i Danmark, og adskillige af CANs medarbejdere er for nyligt blevet idømt hårde fængselsstraffe for deprogramering og kidnapning.
At kidnappe og deprogramering også er noget medlemmer af Dialogcenteret beskæftiger sig med og rent faktisk udfører, blev omtalt i sidste nummer. Denne gang bringes i uddrag et skriftligt vidnesbyrd af Jakob Kristensen vedrørende hans deprogramering. |  |
Rapport: Navn Jakob Timmer Kristensen
Født 15. Februar 1962 ”Jeg tilsluttede mig Hara Krishna bevægelsen i juni 1981. Min far kunne aldrig acceptere dette, op på trods af at jeg forsøgte at opretholde kontakten og få ham til at forstå, forblev han kritisk. Han tog i stedet kontakt med forskellige ”Anti-sekt” grupper som Dialogcenteret i Århus….”. ”De (deprogrammøerne) overøste mig uafbrudt med negative udtalelser om min bevægelse og kom hele tiden tilbage til den konklusion at der måtte være noget galt med filosofien. Jeg forsøgte at augmentere imod, men følte snart, at det var håbløst. De ønskede blot, at jeg accepterede deres synspunkt. Dette kaldte de (3 amerikanske deprogrammører, bestilt og betalt af Jakobs forældre (redak. Anm.)) ”deal with the information”. | ”De sagde, at de ville tilbageholde mig lige så længe, jeg nægtede at samarbejde. ”Når vi begynder at tale til den rigtige Jakob, så er du fri”. Jeg svarede, at jeg ikke ville komme til at samarbejde med dem, om de så ville tilbageholde mig i to år. Blossom svarede, ”We’ll be here, Jakob, don’t worry!”. ”De tvinger mig til at side opret på en træstol i 15 timer….Jeg beder højt i tretten timer og de forsøger på forskellig vis at stoppe mig, bl.a. tager Blossom sine sokker af og forsøger at stoppe dem i munden på mig. Da dette mislykkes, tager han toiletpapir, tørre sig bagi og forsøger at tvinge det ind i munden på mig… de bruger vold, men skader mig aldrig fysisk..” ”Jeg begynder at skrige af fuld kraft og råbe på politi og hjælp i håb om, at naboerne skulle høre mig. De-programmøerne kaster sig over mig, holder mig ned mod en seng og sætter tape hen over min mund.. Nu går det op for mig, at jeg er nød til at spille spillet. Jeg var efterhånden alt for udmatter og følte, at jeg ville bryde totalt sammen, hvis dette fortsatte.”
|
Johannes Aagaard sympatisere med CAN I Dialogcentrets blad Den Ny Dialog udtalte Johannes Aagaard sig i 1992 om sit forhold til CAN: ”Sagen er, at vi ikke har noget imod CAN, der på sin egen måde udfører et dygtigt stykke arbejde imod nyreligiøst misbrug af mennesker”. I samme nummer af Den Nye Dialog siger Aagaard endvidere om forholdet til CAN: ”…vi har gennem årene udvekslet informationer og erfaringer, og det agter vi også at gøre i fremtiden..” Sat i fængsel for kidnapning I løbet af 1993 og 94 er adskillige af CANs deprogrammører blevet sat i fængsel for kidnapning og voldsudøvelse.
I Juli 1993 fik CAN-eprogrammøren Rick Ross og Galen Kelly således fængselsdomme for kidnapning og deprogrammering. Sidstnævnte blev fængslet til år 2000. Envidere har CANs formand Cynthia Kisser for nyligt på ulovlig vis destrueret 38.000 dokumenter, som åenbart var for kompromitterende for CAN i forbindelse med en verserende retssag. |  |
 | En tideligere præsident for Can, M. Rokos, måtte i 1990 træde tilbage fra sin post, da det kom frem i pressen, at han i 1982 havde fået dom for grov seksuel perversion og vold imod imod politiet. |
|  | Ted Patricl, grundlæggeren af CFF (Citizens Freedom Foundation og CANs forløber), har en lang karminel løbwbane bag sig, med fængselsdomme for alt lige fra kidnapning, vold, seksuelt misbrug, deprogrammering og besiddelse af narkotiske stoffer. |
|
Dialogcentret reklamerer for CAN
Som sagt tidligere, agter Johannes Aagaard åbenbart at fortsætte samarbejdet med den kriminalitetsbelastede organisation CAN. For at ingen skal være i tvivl om Dialogcentrets venskabelige forbindelse med CAN finder man i Den Nye Dialog nr. 50 en opfordring til læserne om bl.a. at studere CANs månedlige udgivelser for at holde sig ajour. Masseselvmord på samvittigheden | Mange vil huske tragedien i Waco, USA i 1993 hvor 80 personer, heriblandt 27 børn, fra den nyreligiøse bevægelse Davidianerne begik kollektivt selvmord efter ugers belejring af agenter fra den amerikanske regering. Davidianerne troede på jordens snarlige undergang; måske derfor var selvmord i en presset situation en nærliggende løsning for dem, da de alligevel snart skulle dø. Adskillige eksperter på området, heriblandt sociologen James Lewis påpeger, at hele tragedien først og fremmest var iscenesat af en gammel kending fra CAN, som nu igen sidder i fængsel, nemlig Rick Ross. (Ross har i øvrigt tidligere været fængslet for røveri af juveler til en værdi af 100.000 dollars). Tvunget til falsk vidnesbyrd
Handlingsforløbet er som følger:
Ross kidnapper og deprogrammerer en davidianer, der derefter begynder at komme med falske anklager mod sine tidligere trosfæller for ulovlig våbenbesiddelse og børnemishandling. |  | | Ross går til politiet med anklagerne mod Davidianerne, men politiet kan absolut intet ulovligt finde hos bevægelsen. Alligevel lykkes det efterhånden Ross at opildne det Specielle Våbenpoliti i Amerika så meget, at bevægelsen i selvforsvar må barrikadere sig på en øde gård og massakren og massemord udløses. Retten har efter blodbadet totalt frikendt de 11 overlevende davidianere og direkte udpeget Rick Ross og andre fra CAN som skyldige i at opildne til konfrontation ved hjælp af falske anklager.
|
|
Aagaard skaber Hetz mod religiøs gruppe | Man kunne håbe på at Johannes Aagaard, som på mange måder er en hjemlig pedant til Rick Ross, nu kom på bedre tanker. I stedet udviser han en utrolig kynisme efter massakren i USA (og en tilsvarende tragedie i Schweiz) ved offentligt at begynde at så mistillid omkring den religiøse bevægelse Guds Børn, nu kaldet Familien. Aagaard mener, at også denne bevægelse kunne vælge masseselvmord som løsning og opfordre myndighederne til at holde et vågent øje med bevægelsens børn. Om Waco-tragedien se i øvrigt bladet ”Den Ægte Dialog”. Ud over de hjertelige forbindelser til CAN har Johannes Aagaard og Dialogcentret endvidere et samarbejde med AFF (American Family Foundation) – en anden organisation, der i tæt samarbejde med CAN arbejder imod de såkaldte nyreligiøse bevægelser. Flere af toplederne er således både medlemmer af CAN og AFF.
| Embedsmisbrug?
Ifølge Århus Universitets årbog fra 1992 afholdt Johannes Aagaard i embeds medfør seminar for ledere af American Family Foundation i New York og Philadelphia. Med andre ord: Johannes Aagaard rejser for danske skatteyderes penge til USA og holder foredrag for grupper, der går ind for kidnapning og voldelig deprogrammering af anderledes troende. Er det embedsmisbrug eller blot moralsk forkasteligt? Johannes Aagaard er ansat ved Århus Universitet ved Institut for Missionsteologi og Økumenisk teologi. Ifølge instituttets årsbog fra 1989 afholdt Aagaard gæsteforelæsninger og studierejser i Denver, Colorado og New York. Men af en eller anden grund har man ”glemt” at skrive, hvilke emner han forlæste over og hvor hvem. Hvorfor?
|
|
