Satanisme er et populært emne i det grundbogsmateriale, som benyttes i faget kristendomskundskab. Som en religionsvidenskabelig analyse af grundbogsmaterialet har vist[1], så er der dog visse generelle problemer med materialet.

Det grundbogsmateriale der findes i dag, er fortrinsvist udformet af teologer, præster, folkeskolelærere og journalister, som ikke har en længere faglig uddannelse indenfor religion og/eller sociologi, og dette bærer materialet desværre præg af.

Grundbogsmaterialet er ikke underlagt faglig eller pædagogisk kontrol, men udgives af uafhængige forlag. Forlagene målretter materialet til fagets formålsparagraffer, og så er det op til skolerne, om de vil benytte det. Der findes dog ikke mange alternativer, og der er p.t. intet materiale som er udformet af sociologer eller religionsvidenskabsfolk. Skolernes reelle valg er derfor begrænset, hvis ikke de selv vil sammensætte materialet fra bunden.

Grundbogsmaterialet lægger vægt på Luthersk-protestantisk kristendom, men til de ældre klassetrin indgår også undervisning i ”andre religioner”. Disse fremstilles generelt som eksotiske og sære. Fremstillingerne tager ofte udgangspunkt i hvordan religionerne praktiseres udenfor Danmark, uden at perspektivere vha. danske eksempler. Desuden mangler der personlige beretninger fra repræsentanter fra de forskellige grupper, som kan gøre gruppernes lære konkret. Hvor kristendom beskrives indefra, så beskrives de andre grupper som oftest udefra.

Nyreligiøse bevægelser fremstilles også generelt set negativt, bl.a. vha. beretninger fra ex-medlemmer, præster og kristne missionsgrupper. Dette svarer til den form for objektivitet man får, hvis man alene bygger sin viden om en person på udsagn fra hans exkærester, eller hvis man lod et enkelt politisk parti står for alt undervisningsmaterialet til samfundsfag. Kort sagt beskrives grupperne ikke objektivt og fagligt, men vha. af folk der enten er kritiske overfor dem ud fra rent subjektive forhold, eller som har en religiøs dagsorden, som står i vejen for en objektiv tilgang.

Beskrivelsen af satanisme i bogen ”Religion 9”

Afsnittet om satanisme er i Religion 9 er kun på seks sider, hvilket omfatter tre store billeder, samt to sider som henholdsvis bruges til en oversigt over symboler og en række arbejdsspørgsmål til New Age generelt og satanisme specifikt. Alt i alt betyder dette, at den reelle tekst kun fylder ca. to sider.  Den meget begrænsede plads er et problem i sig selv, da den betyder, at selv en fornuftig forklaring ville blive så kortfattet og unuanceret, at den kun ville bidrage med en meget begrænset viden og sikkert forvirre mere end den forklarede – særligt når der er tale om et så kontroversielt emne som satanisme.

I de nedenstående kommentarer har jeg valgt at genbruge en del materiale, som jeg tidligere har bidraget med til bl.a. Satanisk Forums OSS om satanisme. Dette er dels gjort fordi problemerne i materialet er så almindelige, at jeg har kommenteret dem før, og dels fordi Satanisk Forums OSS afspejler de spørgsmål, som eleverne stiller, når de f.eks. har læst skolernes grundbogsmateriale.

Første afsnit – Lucifers Tempel

Det første afsnit har titlen ”Lucifers Tempel”, og er ledsaget af et billede af en kvinde, som står med en klokke i hånden. Hun er iført specielt tøj og et omvendt kors, og hun står omgivet af rituelle genstande og symboler. Teksten er et udsnit af et interview, som hun gav til en avis i februar 2000. Interviewet har fokus på ritualer.

Kommentar: Afsnittet fremstiller satanister som religiøse og optagede af ritualer og symboler. Det beskrives hvordan satanister ”påkalder satan”, "arbejder med voldsomme kræfter", laver voldsomme og farlige ritualer osv. Dette er sikkert en fair fremstilling af gruppens egne synspunkter, men der er alligevel et problem:

Temple of Lucifer, som gruppen hed, eksisterede kun i kort tid, og bestod kun af ca. tre mennesker, selv om de hævdede at have ca. 20 medlemmer. Om de var 20 eller tre ændre dog ikke ved det faktum, at gruppen var meget lille, eksisterede i kort tid, og havde en lære, som var hjemmelavet og adskilte sig markant fra de større grupper indenfor både dansk og udenlandsk satanisme. Hvor Tempel of Lucifer troede på Satan som et eksisterende væsen (om end i en anden form end indenfor krsitendommen, hvilket ikke fremgåer af interviewet), så opfatter de fleste satanister Satan som et symbol. Hvor Temple of Lucifer fokuserede meget på ritualer, så er ritualer stort set fraværende i dansk satanisme[2].

Afsnittet giver kort sagt et forkert billede af satanisme, da det tager udgangspunkt i en meget lille gruppe, hvis praksis og lære ikke er typisk for satanismen. Desuden lægger interviewet vægt på ritualer, hvilket stort set er fraværende i den danske satanisme. 

Andet afsnit – Satanisme modsat af kristendom

Afsnittet fremsætter den påstand, at ”Satanisme kan forstås i modsætning til det at tro på Gud”. Her efter bruger forfatteren denne antagelse, til at knytte værdier som hensynsløshed, stræben efter magt, den stærkestes ret, opfyldning af egne behov osv. til satanismen.

Kommentar: Antagelsen om, at satanisme kun kan forstås ud fra kristendom, og at satanisme er kristendommens ”onde tvilling”, er en forestilling, som først og fremmest bygger på kristendommens religiøse brug af myter om satanisme. Jeg har behandlet den kristne baggrunden for forestillingen andetsteds[3], og vil derfor her kun fastslå, at det er umuligt at konstruere en tro og praksis alene på baggrund af en invertering af noget andet. Dels er ”modsathed” et meget vagt begreb, som gør det muligt at konstruerer helt forskellige bud på handlingsmønstre og tro, og dels har mennesker så meget til fælles, at faktiske religioner og kulturer aldrig er helt modsat hinanden. Når det gælder mennesker, så er lighederne er altid større end forskellene. 

I forhold til faktisk satanisme, så er der også problemer. Helt overordnet er det problematisk at tale om satanisme, uden først at gøre sig klart, at der findes flere måder at benytte begrebet. Dels findes der den satanisme, som kun eksisterer som kristne forestillinger, og som derfor ikke er ”beboet” af virkelige mennesker. Denne ”form” for satanisme må nødvendigvis adskilles fra den eksisterende satanisme, da man ellers sammenblander forestillinger med faktisk eksisterende fænomener.

Desværre ser det dog ud til at være denne ”mytiske form for satanisme”, som afsnittet redegøre for, hvilke både sammenblandet myte og virkelighed, samt giver et forkert billede af de faktisk eksisterende satanister, da beskrivelsen af satanisme præsenteres som noget der er generelt. Da beskrivelsen desuden forklarer satanisme som ”det modsatte af kristendom”, så bliver påstandene også meget værdiladet. Grundbogsmaterialet fokuserer meget kraftig på kristendom, og fremstillingen af kristendom er stort set ukritisk positiv. En præsentation af noget som ”det modsatte af kristendom”, er derfor det mest værdiladede udsagn man kan komme med.

Hvis vi ser på den faktiske eksisterende satanisme, så ligger fremstillingen desuden et stykke fra sandheden. Satanisterne selv beskriver også gerne deres satanisme som ”modsat” i forhold til kristendommen, men ud fra helt andre forudsætninger, end dem der nævnes ovenfor. F.eks. er mange satanister ateister. Det betyder, at de ikke har erstattet den kristne Gud med Satan, men at de afviser eksistensen af både Gud og Satan. Hvorfor de alligevel kalder sig selv satanister, kan man læse om andetsteds[4].

Når det gælder etiske og moralske værdier, så er billedet også mere nuanceret. Satanismen afviser ikke næstekærlighed som princip, eller hylder det modsatte som værdi, men stiller i stedet spørgsmålstegn ved, om de kristne faktisk er næstekærlige. Satanismen ser mennesket som grundlæggende selvinteresseret, og tolker derfor omsorgen for andre mennesker, som noget der i sidste ende er til individets egen fordel, selv om individet måske hævder, at det alene sker med tanke på næsten. For en uddybning af dette emne anbefaler jeg en søgning i Satnisk Forums OSS på bl.a. disse emner:

Hvordan er det sataniske menneskesyn?

Er satanister racister, kvindeundertrykkere eller fascister?

Tror satanister på næstekærlighed?

Hvad er satanismens syn på (andre) religioner?

Hvordan afviger en satanists livsførelse fra andres?

Svarerne findes i sektionen ”filosofi”. Der findes nogle få bøger med faglige beskrivelser af satanisme, men de fleste af disse er desværre på engelsk, hvilket ofte gør dem vanskeligt tilgængelige for skoleelever. I tillæg er der desværre ikke mange biblioteker som, som har disse bøger på hylderne. Se kildeliste sidst i teksten for forslag til yderligere læsning.

Tredje afsnit – Den sorte messe

I dette afsnit siges det bl.a.: ”Den Sorte Messe har været kendt allerede i middelalderen, hvor satanismen har eksisteret i form af hemmelige loger og ordener”. Dette giver i sammenhænge med det tidligere afsnit, som fremstillede Den sorte Messe som central for satanismen, læseren indtryk af, at beskrivelsen af den ”Den sorte messe” dels kan overføres på satanisme generelt, og dels at satanismen har eksisteret siden middelalderen.

Kommentar: Igen forveksler forfatteren dog myte og virkelighed, samt begår en række metodiske fejl. Ideen om den sorte messe opstod oprindeligt i middelalderen, hvor man forestillede sig, at kættere, hekse og jøder udførte sorte messer, som gjorde grin med den katolske kirkes højmesse. Dette var dog ikke et udtryk for ”satanisme dyrket i hemmelige loger”, men udtryk for kristen paranoia og dæmonisering af grupper, som de ikke brød sig om. Disse forestillinger findes til dels i dag i forbindelse med fænomenet ”Satanic Panic”.

Gennem tiden har nogle få personer forsøgt at efterligne disse forestillinger, idet de håbede på, at de der vel ville kunne opnå magt. Den sorte messe er dog stadig først og fremmest en myte, som i moderne tid blandt andet har været et yndet motiv i okkulte gyserfilm. Indenfor visse kristne grupperinger har der desuden været en tendens til at betegne alle mulige ikke-kristne ritualer som "sorte messer", også selv om ritualerne ikke har gjort grin med den katolske kirkes højmesse.

I Anton LaVeys bog "Satans bibel" er der et kapitel, der beskriver Church of Satans opfattelse af "den sorte messe". LaVey afviser brugen af ordet "sort messe" som betegnelse for alle mulige slags ritualer, og begrænser betegnelsen til at dække ceremonier, som bevidst gør grin med ting folk tager for seriøst, som for eksempel religiøse ceremonier. Formålet med den sorte messe skulle være, at fungere som et psykodrama[5], som kan hjælpe personen med at løsrive sig fra en unødvendig eller hæmmende respekt eller ærefrygt. En gyldig sammenligning ville være, hvis man før en vigtig eksamen så en humoristisk sketch, som gjorde grin med eksamenssituationen, for at fjerne noget af ens nervøsitet. Se i øvrigt afsnit om ritualer og symboler i Satanisk Forums OSS om satanisme.

Kort sagt: Den sorte messe er ikke et centralt ritual i den eksisterende satanisme, og det er også meget misvisende, når forfatteren giver indtryk af, at sorte messer har været dyrket af satanister siden middelalderen. Den eksisterende satanisme er et fænomen, der kun kan føres tilbage til 60’erne, og før da eksisterede satanismen stort set kun som kristne forestillinger. Ideen om, at den moderne satanisme er en del af en kontinuerlig tradition, hvor satanister har dyrket sorte messer siden middelalderen, er en ide, som kun giver meningen indenfor religiøse sammensværgelsesteorier.

Fjerde afsnit – Sataniske kirker

Dette afsnit handler om englænderen Alaister Crowley. Han beskrives som ”en af de kendte personer indenfor satanismen”, og som forfatter til ”en lang række bøger om magi og satanisme”. Det siges desuden, at han mente, at han var Satan selv.

Kommentar: Igen er der en række problemer med teksten. Crowley pustede godt nok til sin samtids frygt, bl.a. ved at identificere sig med ”dyret 666” fra Johannesåbenbaringen, og i mange beskrivelser af satanisme er han da også et fast element. Der er heller ingen tvivl om, at mange kristne har opfattet ham som satanist. Ved siden af dette står dog en række realiteter:

Crowley arbejdede med mange former for religion, okkultisme og magi. Han deltog i en lang række okkulte selskaber, og han skrev en voldsom mængde bøger. Når man ser på denne store mængde materiale, er det tydeligt, at hvis satanisme har haft en relevans for Crowley, som rakte ud over hans bevidste pusten til kristen frygt, så har denne interesse været begrænset. Crowley grundlage og deltog i flere grupper, men ingen af dem opfattede eller opfatter sig som satanister. Han skrev også mange bøger, men også her er den bevidste satanisme vanskelig at få øje på. I dag er der okkult interesserede satanister, som interesserer sig for Crowleys værker, fordi Crowley fylder en del indenfor okkultismen. Store grupper som f.eks. Church of Satan forholder sig dog skeptiske, og Anton LaVey, grundlæggeren af Church of Satan, har skrevet meget kristisk om Crowleys ideer, og stort set afvist dem som sludder. 

Kort sagt: Crowleys rolle for satanismen bygger mest af alt på kristne fordomme, og en kristen ide om, at al okkultisme er satanisme. En sådan form for kristen tolkning af satanisme er kun meningsfuld, hvis man alene beskæftiger sig med satanisme som en kristen forestilling. Hvis man vil sige noget om eksisterende satanisme, eller om Alaister Crowley og okkultisme, så er det derimod meget misvisende. 

Femte afsnit – LaVey

I afsnittet siges det, at den første ”satan kirke” i Danmark blev grundlagt i 1997. Desuden gives der en kort beskrivelse af Church of Satan og Anton LaVeys lære.
 

Kommentar: Der gøres intet for at forklare forholdet mellem de foregående afsnit og afsnittet om LaVey og Church of Satan. Dette giver indtryk af, at de tidligere udsagn er generelle udsagn, som også gælder for Church of Satan. Da gruppens lære også kun refereres meget kort og uden kontekst, får man indtryk af, at Church of Satans lære harmonerer med det der stod i afsnittet ”satanisme modsat kristendommen”. Dette giver et både misvisende og meget negativt indtryk. Det fremgår desuden ikke at Church of Satan er en ateistisk gruppe, som ser Satan som et symbol og ikke som en guddom, hvilket er en ret relevant oplysning. Det er desuden også relevant, at Church of Satan i lighed med ateister generelt afviser eksistensen af guder (inklusiv den kristne), og derfor nødvendigvis må opfatte kristendommen som menneskeskabt, og baseret på fejlagtige antagelser. 

I forhold til de øvrige udsagn om Church of Satans lære, så er det relevant at se på ”Satans Bibel”. I ”Satans Bibel”, som er Anton LaVeys mest kendte bidrag til satanismen, er fremstilling af den sataniske filosofi på mange måder så kortfattet, vag og flertydig, at den lægger op til en personlig tolkning hos den enkelte. Dette passer dog godt med den overordnede filosofiske vinkel, som hylder individets frie vilje. Filosofien sættes dog ikke helt fri, hvilket forhindrer en helt individuel tolkning. LaVey knytter satanismen sammen med et særligt værdsæt, som blandt andet hylder individualisme, frihed, materialisme, sanserne, følelserne og instinkterne, og afviser det han ser som kristendommens undertrykkende moral og hykleri. Filosofien er meget præget af den amerikanske ide om det enkelte individ som sin egen lykkes smed, der i konkurrence med sine omgivelser og uden hjælp tilkæmper sig magt og indflydelse, som så eventuelt kan bruges til at gavne de personer, som man mener, fortjener det. Meget af Church of Satans lære adskiller sig derfor mere for dansk kultur fordi gruppen tager udgangspunkt i amerikanske værdier, end fordi gruppen er ikke-kristen[6].

Se i øvrigt kritikken af afsnittet ”Satanisme er modsat kristendom”. 

Angående afsnittets henvisning til en ”dansk Satan Kirke”, så henviser de formentlig til gruppen ”Knights of Baphomet”. Dette var ikke en ”kirke” som vi kender det fra kristne kirker, men en såkaldt ”grotto” under Church of Satan. En grotto er en lille lokal afdeling, som kan oprettes, hvis et lokalt medlem godkendes som ”grottoleder”.  Grottoer er ikke knyttet til f.eks. kirkebygninger, men fungerer som lokale kontaktpunkter for medlemmer samt som kontaktpunkt for journalister. Normalt er den slags grupper så små, at alle aktiviteter foregår i folks private hjem[7]. Knights of Baphomet blev oprettet i Rødekro, og havde kun nogle få medlemmer. Efter et par år ophørte gruppen med at eksistere. 

Femte afsnit - populærsatanisme

Afsnittet beskriver populærsatanisme som en kultur, ”som ikke dyrker satan på samme måde som satan kirkerne”, men som i stedet henter inspiration fra bl.a. metal musikken, og som skærer i sig selv, går i sort tøj, og bruger ”amuletter som symboliserer Satan” for at opnå en følelse af identitet, stolthed og magt.

Kommentar: Afsnittene ”Sataniske Kirker”, ”LaVey” og ”Populærsatanisme” optræder på side 58-59, og deler dermed et en illustration, som fylder lige så meget som de tre afsnit. Billede viser overkroppen af en mand, men det er klippet, så vi ikke kan se hans ansigt. I stedet er fokus på et eksemplar af bogen ”Satans Bibel”, samt et stort omvendt kors, som er skåret i hans arm. Manden er tilsyneladende iklædt en t-shirt relateret til metal musik genren. Om billedet er tænkt som en illustration til afsnittet om LaVey og Church of Satan, hvor ”Satans Bibel” bliver nævnt, eller om det er knyttet til afsnittet ”populærsatanisme”, hvor de siges af folk fra dette miljø skærer i sig selv, det er usikkert. Under alle omstændigheder er billedet med til at sammenblande de to grupper, som de afsnittet ellers prøver at adskille fra hinanden. 

Igen er der en række problemer. Et af problemerne er, at den kultur som bogen beskriver som ”populærsatanisme”, sjældent er knyttet til satanismen. Folk fra metal- og gothmijøerne oplever tit, at folk forveksler dem med satanister, hvis de går i sort tøj og bærer smykker eller t-shirts med forbindelse til metal bands. Der findes satanister som ser passer til bogens beskrivelse, men der findes langt flere satanister som falder uden for beskrivelsen og endnu flere goth- og metalfolk som ser sådan ud, men som ikke er satanister. Afsnittet er kort sagt med til at fastholde en stereotypisk forestilling om satanister, som ikke har meget at gøre med virkeligheden. 

Sjette afsnit – Sataniske symboler

Dette afsnit udgøres af en hel side symboler med tilhørende forklaringer. 

Kommentar: Oversigten over ”sataniske symboler” findes i mange bøger om satanisme udgivet af kristne forlag, fordi man ukritisk har kopieret listerne fra hinanden. Til gengæld er der stort set ingen af symbolerne, som har en almindelig brug indenfor satanismen. Af de otte symboler der nævnes, er kun ét (pentagrammet) almindeligt indenfor Church of Satan, som er den største satanistorganisation på verdensplan. Til gengæld indeholder listen ikke Baphomet-symbolet, som er Church of Satans mest brugte symbol, og som af mange opfattes som det mest typiske symbol for den moderne satanisme. Symbolet ses i øvrigt på billede af lederen af ”Temple of Lucifer”, som er i starten af afsnittet om satanisme. 

I forhold til den form for ”populærsatanisme” som bogen også beskriver, så er det kun tre af de otte symboler (det omvendte kors, pentagrammet og tallet ”666”), som har en almindelig udbredelse.

På denne baggrund er det oplagt at spørge, hvorfor listen er i bogen. En forklaring er, at forfatteren til denne bog har kopieret listen ukritisk. En anden forklaring er, at skoleeleverne typisk er interesseret i symboler og efterlyser dem.

Ideen bag listerne med ”sataniske symboler” og ”sataniske helligdage”, som findes i meget populærlitteratur om satanisme, stammer oprindelig fra USA. Under Satanic Panic var der en del kristne politifolk, som hold foredrag og arbejdede som eksperter i ”okkult kriminalitet”. Deres lister over datoer og symboler udviklede sig eksplosivt, fordi de hentede ideer fra alle mulige religioner, kulturer og grupper som de opfattede som sataniske, hvor efter de lod sig inspirere af hinanden. Til sidst var der over 200 "helligdage" på listerne, og samtlige farver og former var forbudet med satanisme. Det vil sige, at der ved enhver forbrydelse kunne findes et "satanisk link", der gjorde det til en "satanisk forbrydelse". De lister, der gengives i de danske bøger, er ikke helt så omfattende. Dette ændre dog ikke ved det faktum, at de fleste af symbolerne faktisk ikke har en almindelig brug indenfor satanismen, eller at satanisterne typisk knytter en anden betydning til symbolerne, end den, som hævdes i listernes beskrivelser.

I Danmark har problematikken omkring ”sataniske symboler” først og fremmest været knyttet til graffitihærværk mod kirker og kirkegårde. En af de mest omtalte sager af hærværk mod danske kirker var hærværket mod en kirke i Ikast i januar 1995. Denne sag blev af den kristne missionsforening Dialogcenteret hurtigt udråbte som den mest gennemførte sorte messe i Danmark. Efter deres opfattelse, var hærværket udført af erfarne okkultister[8]. Kort efter fandt politiet dog ud af, at de skyldige var tre lokale teenagere[9]. Inspirationen til hærværket var tilsyneladende tilfælde af hærværk udført af black metal musikere i Norge, og det symbolsprog de havde benyttet, så ud til at være hentet fra Kaj Moos’ bog ”Rapport om Satan”, som var udkommet i 1991 mens Kaj Moos samarbejdede med Dialogcentret. Moos’ bog var i nemlig den eneste tilgængelige bog i Danmark, som benyttede præcis de samme symboler, som der blev brugt ved hærværket.

Andre kendte hærværkssager fra Danmark falder i tre kategorier: Teenagere der forklarer deres handlinger som inspireret af black metal musik, psykisk syge mennesker og teenagere/børn, der efterligner tidligere eksempler på hærværk. Den sidste kategori ser ud til at udgør langt den største gruppe, og børn helt ned til tiårsalderen har stået bag den slags sager. Ofte dukker der adskillige af den slags sager op kort tid efter en hærværkssag har været specielt omtalt i medierne. Som med tilfældet med Ikast kirke, ser kristen antisatanismelitteratur ud til at være hovedinspirationen for dem, der udfører hærværket. Religionshistorikeren Mikael Rothstain har forklaret fænomenet som ”ostensive acting”:

”Fænomenet betegnes ostensive acting i religionsvidenskab og folkloristisk terminologi, dvs. det forhold at en fortælling bliver til handling. Eller mere teknisk: at myte bliver handlingsskema. Mekanismen er enkel og egentlig ikke overraskende. Som det første introduceres myten i offentligheden, og først derefter er der mennesker, som tager den til sig om omsætter den i handling. I tillid til at der er tale om virkelige sociale fænomener mener de at gøre det samme som nogle andre, som de ganske vist ikke kender - fordi de ikke eksisterer. Der er derfor grund til at mene, at Dialogcenterets nidkære indsats mod de såkaldte satanister simpelt hen er med til at skabe det, man selv søger at modarbejde”[10]

Jeg vil vende tilbage til problematikken omkring ”satanisk hærværk” som udtryk for  "ostensive acting" i forbindelse med bogens arbejdsspørgsmål.

Syvende afsnit - Opgaver

Afsnittets sidste afsnit er dels en række opgaver opgaver til New Age, og dels en række opgaver til satanisme specifikt.

Kommentar: På baggrund af præsentationen af satanisme er det dog tvivlsom, at eleverne vil kunne komme med fornuftige svar på spørgsmålene. Nedenfor er kun nogle korte kommentarer som illustration, idet den ovenstående tekst gerne skulle problematisere spørgsmålene tilstrækkeligt.

Opgave: ”Hvordan ser satanister på kristendommen og Gud”.

Kommentar: Det er ikke fremgået af teksten, at de fleste satanister faktisk er ateister, hvilket betyder, at de ikke tror på eksistensen af Gud. Satanismen er desuden fremstillet som ”det modsatte af kristendommen” ud fra kristne forestillinger om satanisme. På baggrund af materialet som eleverne præsenteres for, er det muligt at besvare spørgsmålet, men det er ikke muligt at komme med et svar der faktisk afspejler hvordan satanister generelt ser på kristendom og Gud.

Opgave: ”Drøft, hvilke forskelle der er på ritualer inden for satanismen og i den kristne kirke”.

Kommentar: Eleverne er blevet præsenteret for ”Den sorte messe” som udtryk for ritualpraksis indenfor satanismen. Dette er dog en fejlagtig fremstilling, og det giver derfor ikke meget mening, at sammenligne ritualpraksis på dette grundlag.

Satanisk Forum har fået mange henvendelser fra skoleelever, som efterlyste beskrivelser af ”Den sorte messe”, ”sataniske gudstjenester” samt sataniske dåbs-, konfirmations- og vielsesritualer. Om denne vildfarelse fra elevernes side skyldes antagelsen af, at satanister dyrker de samme ritualer som den kristne kirke, eller om antagelsen kommer af, at eleverne fejlagtigt tror at folkekirkens ritualer findes i alle religioner, det skal ikke kunne siges. Under alle omstændigheder bygger elevernes spørgsmål dog på en total uvidenhed angående forholdet mellem ritualer indenfor kristendom og satanisme, som bogen kun gør værre.

Opgave: ”I kan gennem Skolernes Databaseservice under Polinfo søge efter avisartikler, som fortæller om hærværk begået af formodede satanister”.

Kommentar: Bogens tekst har ikke udstyret eleverne med de nødvendige forudsætninger til at perspektivere avisartiklerne i forhold til det, som de har læs om satanisme. Det fremgår hverken i materialet at de organiserede grupper som f.eks. Church of Satan tager afstand til hærværk, eller at størstedelen af hærværket begås af unge, som faktisk ikke identificerer sig som satanister. Disse forhold fremgår desuden kun af meget få af avisartiklerne. Der er f.eks. langt flere aviser som bringer historien om et tilfælde af formodet satanisk hærværk, end den efterfølgende afsløring af, at gerningsmændene ikke var erklærede satanister, men bare dumme, fulde teenagere, som efterlignede noget de havde set i f.eks. selv samme avis.

Med den problematik i baghovedet, som jeg beskrev i afsnittet om ”sataniske symboler”, er det problematisk, at bogen ”Religion 9” dels giver eleverne en liste over påståede sataniske symboler, og dels i sine arbejdsspørgsmål giver indtryk af, at hærværk er en almindelig praksis indenfor satanismen. Dels giver det et forkert billede af den organiserede satanisme, som jo direkte tager afstand til hærværket, og dels er der en reel fare for, at nogle elever vil føle sig fristet til at begå hærværk. Dem der begår denne type hærværk, er ofte netop i den aldersgruppe, som bogen henvender sig til. 

Anbefalede litteratur

“The Encyclopedic Sourcebook of Satanism” af James R. Lewis og Jesper Aagaard Petersen (red.), Prometheus Books 2006, ISBN 1591023904.

Links – hjemmesider administreret af satanister

Satanisk Forums OSS om satanisme: http://oss.blazingangles.com/

Satanisk Forums artikelarkiv: http://www.sataniskforum.dk/sforg/info/bibliotek.php

Satanisk Forums side for opgaveskrivere: http://www.sataniskforum.dk/sforg/info/opgave.php

Links – andre hjemmesider

“Diabolical Authority: Anton LaVey, The Satanic Bible and the Satanist ‘Tradition’” af James R. Lewis, Marburg Journal of Religion 2002,

http://web.uni-marburg.de/religionswissenschaft/journal/mjr/lewis3.html

“Who Serves Satan? A Demographic and Ideological Profile” af James R. Lewis, Marburg Journal of Religion 2001, http://web.uni-marburg.de/religionswissenschaft/journal/mjr/lewis2.html

Ontario Consultants on Religious Tolerance – om satanisme: http://www.religioustolerance.org/satanism.htm

Andet materiale

Det er muligt at finde en del interviews med danske satanister bl.a. via bibliotekernes artikelbase. Interviewene afspejler forskellige grupperinger indenfor satanismen, så man skal passe på ikke at blande de forskellige gruppers synspunkter sammen. Det kan desuden være vanskeligt at afgøre hvornår en satanist giver udtryk for generelle synspunkter indenfor satanismen, og hvornår der er tale om mere personlige meninger. De fleste af interviewene er med medlemmer af Satanisk Forum, Temple of Lucifer og Knights of Baphomet. Alle grupperne er omtalt ovenfor.