Denne tekst var oprindeligt et indlæg på Satanisk Forums message board. Hvis du er blevet henvist til teksten af andre, så er der måske en grund til det.

Alle oplever til tider problemer med personer, som tilsyneladende har gjort det til deres livsmission at begrænse andres livskvalitet.

En af disse persontyper er den ”psykiske vampyr”, som beskrives i LaVeys bog ”Satans Bibel”. En psykisk vampyr er en person, som er i stand til at få andre til at føle skyld, og rette sig efter vampyrens ønsker, selv om den psykiske vampyr faktisk ikke giver noget til gengæld, hverken fysisk, socialt eller mentalt. En psykisk vampyr er en person, som bruger flere af ens ressourcer end de selv giver igen, og som man kun hjælper, fordi man føler, at man er nødt til det. LaVey havde en klar holdning til psykiske vampyrer: ”Satan repræsenterer ansvarlighed over for de ansvarlige, ikke omsorg for psykiske vampyrer!”.  

Personer som oprigtigt har brug for hjælp, og alene af den grund bruger flere ressourcer end de bidrager med, falder ikke nødvendigvis i kategorien ”psykisk vampyr”. Det springende punkt er, om personen forlanger flere ressourcer fra satanisten, end satanisten selv ønsker at afgive, samt hvilke motiver der ligger bag. Satanister vil gerne samarbejde med andre, de vil gerne gavne dem de elsker, og til tider vil de gerne vise endda stor gavmildhed og velvilje, men de vil ikke lade sig udnytte. Satanisten vil også altid spørge sig selv: ”Hvad får *jeg* til gengæld?”.  

For at opsummere det ovenstående forbeholder satanisten sig retten til at sige nej, når de selv finder det rigtigt, og de accepter ikke at blive påduttet kunstig skyldfølelse. Til gengæld har de desto flere ressourcer at dele ud af til dem, der fortjener det.

Intellektuelle sorte huller

Peter Gilmore, den nuværende leder af Church of Satan, har skrevet om en af den psykiske vampyrs nærmeste artsfæller, ”intellektuelle sorte huller”, som særligt er udbredte på internettet. Denne type personer er almindelige i alle fora, hvor de typisk viser sig som en nysgerrig person, som ”bare lige vil stille et par spørgsmål”. Det der adskiller disse personer fra den oprigtigt søgende, er at personen faktisk ikke efterlyser svar eller informationer. Nej, deres egentlig ønske er andres *tid*.

Disse personer er aldrig tilfredse med at blive henvist til en tekst, men forlanger altid et personligt svar og personlig opmærksomhed. De vil ofte slå på, at det kun er via personlig kontakt en fornuftig og meningsfuld dialog kan føres, og rose ens særlige kvaliteter og viden, som gør en til den perfekte formidler og læremester. 

Når de så har fået deres svar, så har de altid lige et uddybende spørgsmål mere, efterfulgt af endnu et, og endnu et, til det uendelige. Det sorte hul vil aldrig bruge ens svar til selv at tænke videre, de vil aldrig perspektivere, de vil aldrig bidrage med meningsfulde input, eller være tilfreds med de svar, som man giver. Som det sorte hul de har fået navn efter, vil de kun suge ting til sig for at destruere dem. De vil pille enhver fornuft ud af ens svar, og evigt søge efter nye ting at sætte spørgsmålstegn ved, så de kan tvinge deres samtalepartner til at fodre dem med flere svar. Hvis man så på et tidspunkt får nok, og tillader sig at siger fra, så vil deres smiger hurtigt ændres sig til aggression, og de vil hævde, at man i virkeligheden aldrig viste hvad man talte om, eller benytte sig af vampyrens virkemidler, og prøve at påføre satanisten skyldfølelse.  

I offentlig debat vil vampyren ofte prøve at give satanisten skyldfølelse ved at henvise til satanistens ”pligt til at fjerne misforståelser”, eller hans eller hendes ansvar i forhold til at ”repræsentere satanismen på en seriøs måde”. Den afviste vampyr vil prøve at give det indtryk, at hvis ikke satanisten servicere netop ham eller hende nu og her, så er det et udtryk for, at hele den sataniske filosofi og alle satanister har lidt et uopretteligt nederlag og spillet fallit. 

Teorien i praksis

I mit daglige liv har jeg mange opgaver hvor jeg servicerer andre. Jeg besvarer f.eks. spørgsmål fra skoleelever. Dette gør jeg ud fra en overbevisning om, at det gavner den danske satanisme, og her med mig, hvis den generelle viden om satanisme øges og de værste fordomme udryddes. Dette er dog ikke en blanco check. Jeg deler gerne min tid med andre, men *min* tid er ikke mindre værd end andres, og mine børn, min kæreste og mine nærmeste venner, kommer altid før tilfældige bekendtskaber. Det er blandt andet derfor Satanisk Forum har en telefontid og ikke en 24 timers service. 

For at lette noget af min egen arbejdsbyrde, samt give folk så uddybende svar som muligt, har jeg lavet en række tekster, som besvarer en del af de helt basale spørgsmål. Andre satanister har gjort det samme. Når en skoleelev (eller andre) stiller et af disse spørgsmål, så henviser jeg dem gerne til en relevant tekst, og hvis eleverne stiller et spørgsmål, som ikke er besvaret, så tager jeg mig gerne tid til at svare personligt, og når det er relevant, gøre svaret tilgængeligt for andre. Men hvis folk nægter at læse teksterne, og insisterer på, at ”jeg da *burde* besvare netop *deres* spørgsmål personligt”, og at ”de da ikke gider læse tekster”, så genkender jeg dem for hvad de er: Personer som kræver flere ressourcer end jeg selv ønsker at afgive, og som forlanger langt mere, end de selv ønsker at give igen, eller selv ønsker at yde, for at finde svaret. 

Som mange andre end jeg har oplevet, så reagerer disse psykiske vampyrer ofte negativt, hvis man afviser deres krav på opmærksomhed. Som oftest pylrer de over at man er en ”selvhøjtidelig person, som ikke gider hjælpe andre”, fordi man lige netop har afvist netop *dem*”, eller hvordan man ”giver satanismen et dårligt image, ved ikke at ville hjælpe”, på trods af, at de på egen hånd kunne have fået svar på deres spørgsmål i løbet af ti minutter, ved at læse den tekst, man har henvist til, og som man møjsommeligt har skrevet i den tid, som man ellers kunne have brugt på noget mere tilfredsstillende.  

Hvis ikke man vil drænes for blod, eller hjælp vampyrerne med at påføre andre skyldfølelse på deres vegne, så må man lære at genkende vampyrerne, og man må lære at sige nej. Både når det er ens egen dør de skraber på, og når det er naboen, der er under angreb.  

Og til vampyrerne? Tja, gamle Antons advarsel gælder vel stadig: ”hvis *du* er en psykisk vampyr – så tag dig i agt” Pas på satanisten – han er rede til og villig til med største fornøjelse at drive den legendariske stage gennem dit hjerte!”