”Jack-O-Lantern” er det engelske navn for roe- og græskarlygter. Dette folkeeventyr tager udgangspunkt i kristen mytologi, i sit forsøg på at forklare lanternens (og traditionens) oprindelse. Eventyret er frit oversat fra engelsk. 

En Irsk smed ved navn Jack, som var en værre drukkenbolt, havde den ulykke at løbe ind i Djævlen på en pub. Nogen siger, at det skete til Halloween. Jack havde fået for meget at drikke, og var lige ved at falde i djævlens magt. Det lykkedes ham dog at redde sig, ved at tilbyde djævelen sin sjæl, som bytte for et sidste krus øl. Djævelen forvandlede sig på Jacks forslag til en sixpence, som han kunne bruge til at betale bartenderen med. Jack snød dog djævelen, og stoppede i stedet sixpencen i sin pung. I pungen havde han nemlig et sølvkors, og i nærværelsen af det, kunne Djævelen ikke forvandle sig tilbage igen. Jack holdt således Djævelen fanget i sin pung, indtil han lovede, ikke at komme og hente Jacks sjæl før ti år senere. 

Djævelen var gået med på Jacks handel, og ti år efter vendte han tilbage. Jack gik af en landevej, da Djævelen viste sig for ham, og forlangte at få hans sjæl som lovet. Jack sagde, at han nok skulle skylde sig at gå med, men han bad Djævelen om ikke han først lige kunne hjælpe Jack med en ting.  Jack havde nemlig fået øje på et æble i et træ ved vejen, og det kunne han rigtigt godt tænke sig inden de gik. Djævlen mente ikke, at have noget at tabe ved at hjælpe Jack, så han indvilligede, og sprang op på Jack skuldre, for at få fat i æblet til ham. Straks da Djævelen var sprunget op, og havde rakt ud efter æblet, tog Jack raskt en lommekniv frem, og skar i kors i træets stamme. Her ved blev djævelen fanget svævende i luften, men sin hånd om æblet. Djævelen kunne ikke selv redde sig ud af denne uheldige situation, og gik derfor med på Jacks forslag. Jack gjorde det muligt for Djævelen at komme væk, til gengæld for, at Djævelen lovede aldrig at komme efter hans sjæl. 

Da Jack endelig døde mange år efter, blev han nægtet adgang til himmelen, idet han havde været en drukkenbolt og haft en skidt karakter. Han så derfor ingen anden mulighed, end at tage til helvede for at bede om adgang der. Også i helvede blev han dog nægtet adgang, idet Djævelen jo havde lovet, aldrig at tage imod hans sjæl. Jack spurgte så Djævelen: ”Hvor skal jeg så tage hen? Hverken til himlen eller helvede kan jeg jo få adgang!”. Djævelen svarede, at Jack jo så måtte tage tilbage, hvor han kom fra. Vejen tilbage var dog mørk, blæsende og ensom, og Jack bønfaldt Djævelen om, i det mindste at give ham et lys, så han kunne finde vej. Djævelen indvilligede i at hjælpe Jack som en sidste gestus, og gav ham et stykke brændende kul fra selve helvede. For at oplyse sin vej, og for at forhindre kullet i at blæse ud i vinden, puttede Jack det ind i en roe, som han havde gået og gnavet af på vejen. 

Således blev Jack dømt til at vandre i mørket med sin lanterne indtil dommedag. Jack of the Lantern (Jack o’lantern) blev kendt som symbolet på den fordømt sjæl. 

Lær selv at lave græskarlamper (link)