Danske tekster om "Satanic Panic"
( 8 items )
Satanic Panic er et fænomen, der opstod i USA i starten af 80’erne, og siden bredte sig til Europa. Der er tale om en moderne myte, det vil sige en myte, som folk tror på, og handler ud fra i dag.
Myten handler om troen på en stor, ond sammensværgelse, som er samfundsnedbrydende, og som særligt angriber samfundets børn. På mange måder kan ”Satanic Panic” sammenlignes med middelalderens hekseforfølgelser.
Allerede i panikkens første år, dukkede der folk op, som kunne se panikken for det den var. Disse folk blev efterhånden flere og flere, og deres afsløring af løgne og fantasier kom efterhånden offentligheden for øre. I dag er myten afdækket, men der er stadig folk der hårdnakket holder fast i deres fantasier, og til stadighed spreder misinformation.
Det er denne misinformation, som Satanic Media Watch and News Exchange ønsker at bekæmpe.
Satanic Panic er et problem af flere grunde. Dels fordi falske anklager om overgreb på børn og deltagelse i okkulte sammensværgelser, har ført til at uskyldige mennesker har fået deres liv ødelagt. Men også fordi mange mennesker, her i blandet børn, er blevet indgivet falske minder om begivenheder, som aldrig har fundet sted. På trods af, at disse minder er falske, har de i mange tilfælde gjort lige så meget skade, som hvis de havde været ægte. Familier er blevet splittet, og liv ødelagt. Der ud over, har fokuseringen på denne ikke-eksisterende fare også flyttet opmærksomheden væk for de virkelige forbrydelser som sker imod børn. Dette er en forbrydelse i sig selv.
”Satanic Media Watch and News Exchange” (SMWANE) blev oprettet i 1998 som reaktion på al den misinformation, der stadig findes.
Ideen med SMWANE er at præsentere faktuelle oplysninger, og give dem der ønsker information, et sted hvor oplysninger er samlet. Vi har hentet vores tekster fra mange kilder, som hver især bidrager med deres del af det større billede.
Teksterne på SMWANEs sider er forfattet af en lang række forskellige mennesker, hvoraf de fleste tilhører kristne og ateistiske grupper. Der er også tekster forfattet af mange forskellige faggrupper, herunder læger, psykologer, politifolk og journalister.
Ud over SMWANEs fokus på ”Satanic Panic” beskæftiger vi os også med andre emner, der har forbindelse med satanisme og den måde, som satanisme bliver præsenteret på i medierne og offentligheden.
I tillæg til de danske tekster listet denne side, anbefaler nye læsere teksten ”Giving the Devil more than his due” af David Alexander (Se den engelsksprogede Satanic Panic sektion), og for dem der ønsker en dybtgående analyse af satanismemyten, anbefaler vi "Satanisme som samtidsmyte" af Geir Levi Nilsen (linket i Norwegian resources).
Aminas personlige rum
( 2 items )
Denne hjemmeside redigeres af Amina Lap. Jeg er bestyrelsesmedlem i Satanisk Forum og har medvirket i en del interviews i medierne. Jeg studerer til dagligt religionsvidenskab ved Århus universitet.
Jeg besvarer gerne seriøse spørgsmål om materialet på SMWANEs sider, og generelle spørgsmål om satanisme. Skoleelever henvises dog i første omgang til de tekster, som jeg anbefaler ovenfor, samt Satanisk Forums side for opgaveskrivere, da mange af deres spørgsmål allerede er besvaret der, og da de elever, som gør mest ud af selvstændig research, selvsagt har gjort sig mest fortjent til individuel hjælp. Denne prioritering er nødvendig, da både jeg og Satanisk Forum modtager mange henvendelser fra opgaveskrivere.
For yderligere information om satanisme henviser jeg til Satanisk Forum, bladet "Satanisk Bulletin" og til de web sider, som jeg har listet i min link sektion.
Nedenfor kan du læse flere af mine artikler samt lidt informationer om min person.